lørdag den 26. marts 2016

Så blev dåbsgave færdig

Pyha jeg har arbejdet det meste af dagen på at få dåbsgaverne færdige til i morgen. Hvor vi skal til barnedåb hos vores venners tvillinge piger.
Jeg nåede dog også et par timer i haven, i det gode vejr. Tilgengæld har jeg intet fået lavet på de sidste to eksamensopgaver jeg mangler. Ups :-/ Nå men så ved jeg da hvad mandagen skal bruges på.

Pigerne får et par bukser og en savlesmæk vejr som jeg har syet. Ribben kan foldes ned, så bukserne skulle passe fra 6-12 måneder. Synes nu de ser lidt store ud, så nu må vi se. Men hellere for store end for små.
Ud over tøjet for de også en flaske med mandelolie og et gavekort til 2 x babymassage plus oplæring i at give det selv. 
Håber de bliver glade for gaverne selvom det hele er hjemmelavet.

I drivhuset var både salaten, som var den jeg tvivlede på kunne klare kulden, og radiserne spiret frem. Bare så hyggeligt.

Jeg fik også luget et par bede mere, fik revet stierne i køkkenhaven færdige og sat to vandtønden op. Har som forsøg sat den ene ved drivhuset tagrende, for at se hvor meget vand der egentlig kommer ned der. For det ville da være dejligt. Hvis det gav nok til at vande i drivhuset, så jeg ikke skal slæbe vandet så langt her i sommer. Kan godt mærke at jeg er noget besværet af graviditeten. Der skal ikke meget vandkande løft til at give ondt i lænden.

Lige et par billeder ud over køkkenhaven


Glæder mig til vi får tid til at male pæle og lågerne sorte. Men det kommer nok i løbet af sommeren. Og til bøgehækken springer ud. Det bliver så flot når den engang er vokset til.

Og lige et billede fra den anden dag, hvor drengene tumlede på græsset :-D





Ingen kommentarer:

Send en kommentar