Vores køkkenhave og drivhusene lignede virkelig noget der var løgn. For det hele har bare fået lov til at stå i efteråret, så jeg var ramt af travlhed på job, skolestart uden for arbejdstiden, samt den massive graviditetskvalme, som bare sugede alt min energi.
Sidste weekend fik jeg endelig taget mig sammen til at rydde op og rengøre det ene drivhus, plus et par af højbedene. Og hvor var det da skønt at få gjort lidt klar. Men bliver bare i så godt humør af at være i haven. Jeg kan dog godt mærke jeg skal passe på, hvor meget jeg laver derude. Er i uge 27 nu og bækken og lænden driller hvis jeg laver for meget tungt eller bukkearbejde af gange.
Men det er også bedre jeg bare er der ude i lidt tid, for har jo lige en del eksamensopgaver/læsning der skal laves før eksamen her i april. Så egentlig har jeg slet ikke tid til at være i haven :-/
Men det er nok sundt nok med et par små afbræk en gang imellem.
Da jeg var igang med at luge et af højbedene i køkkenhaven, kom der en masse små radiser frem. Det var samme sted som jeg havde radiser sidste år, som jeg bare havde ladet gå i blomst, så de havde kastet frø. (Ikke noget planlagt).
Jeg var faktisk slet ikke klar over at de kunne gro endnu. Måske er det fordi de står i de mørke højbede. Så bliver jorden hurtigere varm.
Der var også en masse selvsåede spinat som havde spiret. Det indså jeg dog først da jeg havde luget det hele op, fordi jeg troede det var ukrudt.
Nå men det fik mig jo til at tænke på at jeg godt kunne prøve at så lidt forskellligt inde i drivhuset, for der er jo trods alt lidt varmere endnu ind i højbedene.
Så i det drivhus jeg havde fået ordnet og skiftet jord i kapilærkasserne såede jeg da lige radiser, pluksalat, feldsalat og spinat.
Så må vi se om noget af det kommer. Og gør det ikke så pyt med det, frøene var billigere og der var ikke meget arbejde i det. Og kasserne er nu også klar til agurkerne, så jo først er langt senere.
Så satser lige på at salat mm kan nå at komme og blive spist inden :-D nu må vi se.
Jeg fik også lige reddet vores blåbærbuske fra flisdøden. Vores høns havde nærmest dækket dem alle til, fordi de har skrabet alt flis op på dem. Så nu er hønsene blevet forvist til deres nye større hønsegård. Da de simpelthen ødelægger for meget i haven fortiden pga deres graveri. Der er jo ikke meget at finde alligevel, og græsplænen og buskene trænger til ro.
Jeg fik også gødet alle vores blåbær, hindbær og Hortensiar, da de alle skal have surbundsgødning. Så nu mangler jeg bare alle de andre frugtbuske, alm buske og frugttræer. Ja der er nok at gøre i haven :-)
Idag har jeg fået lagt kartoflerne til forspiring. Det er første år vi skal have kartofler, så jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå.
Jeg har langt den tidlige solist og lidt senere flavia til forspiring, så må vi se hvordan det går.
Tror jeg vil lægge lidt plastik over højbedene idag, så jorden kan nå at blive ekstra varm, inden de skal lægges i.
Jeg håber også jeg kan nå at få sået tomater idag og peberfrugt. Selvom peberfrugten egentlig er alt for sent. Men prøver nu alligevel med at par enkelte planter. Det kan være det går alligevel.
De skal selvfølgelig forspires inde i vindueskarmen. Da det er alt for koldt i drivhuset til det endnu.





Ingen kommentarer:
Send en kommentar